26 maj, 2023

Derfor skal du have et køkken-alrum

Del på:

Derfor er køkken-alrummet ideelt for børnefamilien

I en travl hverdag bruger de fleste forældre i en børnefamilie meget tid i køkkenet. Det gælder både opvask, madlavning, madpakker og kaffebrygning, og derfor er et køkken-alrum en yderst populær måde at indrette på. Det er det, fordi man med et køkken-alrum får en mere åben gulvplan, hvor børnene kan tegne eller lave lektier ved køkkenbordet, og du kan holde øje med dem, mens der bliver lavet mad eller ryddet op i køkkenet. Det er samtidig også en god mulighed for at lukke noget mere naturligt lys ind i køkkenet, da det ikke længere er begrænset til et enkelt vindue eller to. Hvis I derfor er ved at bygge nyt, købe bolig eller renovere, så gør I klogt i at prioritere et køkken-alrum.

Indretningsideer til køkken-alrum

Et køkken-alrum kan blive jeres families foretrukne mødested. Der er naturligvis også stuen, der byder på hyggelige stunder og weekendaftener, men man kan hurtigt synke ned i sofaen og vælge den lette løsning, hvis dette er det eneste sted, hvor man samles. Hvis I er ved at renovere eller bygge helt nyt køkken-alrum, så får I her nogen gode indretningsideer, der forhåbentlig kan inspirere jer til at bruge en masse tid der som familie:

  • Tænk på akustikken: Det vigtigste, når I skal indrette jeres køkken-alrum, er, at I skal bryde lyden. Et stort åbent rum med glatte overflader kan hurtigt blive larmende, hvis I ikke medtænker dette. I bryder fx lyden med et gulvtæppe under spisebordet, ved at sætte en reol op eller vælge lamper til køkkenet, der kan fange lyden.
  • Skab plads på en kreativ måde: Overskabe er efterhånden blevet upopulært i de moderne køkkener. Hvis du er personen, der har smukke kobbergryder, køkkenmaskiner eller et stel i dit sortiment, så vil du måske også gerne vise dem frem. Man kan fx godt hænge dine kobbergryder på væggen og stille køkkenmaskinen på køkkenbordet, men derudover får du altså brug for mere opbevaring end blot skuffer under vasken. Vælg fx et eller flere vitrineskabe for at skabe plads på en kreativ måde.
  • Køkkenøen: Intet køkken-alrum uden en køkkenø. Sådan er der i hvert fald mange, der har det, og det er af god grund. Udover at den bidrager til det arkitektoniske, så er mere bordplads i køkkenet altid at foretrække. I kan også lave plads i køkkenøen til opbevaring og måske barstole, så der er endnu flere steder at hænge ud sammen.

Er køkken-alrummet ved at gå af mode?

Når alt dette er sagt, er der nogen, der vil mene, at den åbne gulvplan er ved at gå af mode. At den resulterer i for meget rod, at madlugten ikke kun bliver i køkkenet, og at det kan skabe støj. Der er dog løsninger til de fleste af disse mindre attraktive konsekvenser af den åbne indretning. Sæt de positive ting op mod de negative og lav en personlig vurdering, så du ender med den helt rigtige indretning.

Relaterede indlæg

Sådan indretter du et kontor

Sådan indretter du et kontor

Kontoret som arbejdshelle for både børn og voksne Hvis du står overfor at bygge nyt, renovere eller flytte, bør du...

Ideer til hjemmelavede møbler

Ideer til hjemmelavede møbler

Lav jeres eget familiemøbel Hvis du også er en af de forældre, der altid er på udkig efter en ny, kreativ aktivitet,...

Indretningsideer til teenageværelset

Indretningsideer til teenageværelset

Som studerende bruges rigtig mange timer foroverbøjet foran computeren eller studiebøgerne, og selvom det kan føles som en behagelig og afslappende stilling i øjeblikket, kan det skade din krop på længere sigt.