Når problemerne hænger tæt sammen
Det kan være svært for en familie at forstå, hvad der sker, når et menneske både kæmper med psykiske udfordringer og et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer. Nogle gange kan det være uklart, hvilket problem der kom først, og hvad der påvirker hvad.
Et menneske kan eksempelvis bruge alkohol eller andre rusmidler som en måde at håndtere angst, uro eller svære tanker på. Samtidig kan et længerevarende misbrug være med til at forværre den psykiske tilstand og gøre hverdagen endnu mere uoverskuelig.
For familien kan det betyde perioder med bekymring, konflikter og usikkerhed. Derfor er det vigtigt at forstå, at problemerne ikke nødvendigvis kan løses ved blot at fokusere på det ene område.
Familien kan have svært ved at finde sin rolle
Når en person tæt på én har det svært, er det naturligt at ønske at hjælpe. Men det kan være vanskeligt at vide, hvad den rigtige hjælp egentlig er.
Nogle pårørende forsøger at løse praktiske problemer, holde øje med personen eller tage ansvar for aftaler og økonomi. Det kan være gjort med de bedste intentioner, men samtidig kan familien ende med at bruge meget af sin egen energi på situationen.
Det er derfor vigtigt at huske, at man godt kan være støttende uden at skulle løse alle problemerne. At lytte, være til stede og hjælpe personen med at finde professionel støtte kan ofte være mere værdifuldt end selv at forsøge at stå for behandlingen.
Når der er behov for hjælp til begge dele
Når en psykisk lidelse optræder samtidig med et misbrug, taler man om en dobbeltdiagnose. Her kan der være behov for et behandlingsforløb, hvor både den psykiske mistrivsel og misbruget bliver tænkt ind.
Det kan være vigtigt, fordi de to problemer ofte påvirker hinanden. Hvis man kun arbejder med misbruget uden at tage højde for de psykiske udfordringer, kan nogle af de forhold, der ligger bag forbruget, fortsat være til stede.
På samme måde kan behandling af psykiske problemer blive vanskeligere, hvis et samtidigt misbrug fortsat påvirker hverdagen. Derfor kan en mere samlet og individuel tilgang være relevant.
Pårørende skal også passe på deres egen trivsel
Når et familiemedlem har komplekse udfordringer, kan bekymringerne hurtigt komme til at fylde meget. Man kan føle ansvar, skyld eller konstant være opmærksom på, om noget er ved at gå galt.
Men familiens øvrige medlemmer har også behov for en hverdag, der fungerer. Det kan derfor være nødvendigt at sætte grænser og skabe plads til egne aktiviteter, relationer og interesser.
Det gælder også, selvom personen med problemer fortsat har brug for støtte. At passe på sig selv er ikke det samme som at være ligeglad.
Hvis der er børn i familien, er det særligt vigtigt, at de ikke bliver gjort ansvarlige for den voksnes trivsel. De skal have mulighed for at være børn og vide, at de voksne omkring dem tager hånd om situationen.
Det første skridt er at søge den rette støtte
En dobbeltdiagnose kan være kompleks, og derfor findes der sjældent én enkel løsning. Vejen mod større stabilitet kan bestå af behandling, nye rutiner, støtte fra familien og et længere arbejde med de udfordringer, der ligger bag.
For familien kan det samtidig give ro at vide, at der findes fagpersoner, som har erfaring med netop kombinationen af psykiske lidelser og misbrug.
Hvis du er bekymret for en person tæt på dig, kan det derfor være relevant at undersøge mulighederne for professionel hjælp. Læs mere om dobbeltdiagnose og behandling hos Klippenfonden og få et bedre indblik i, hvilken støtte der kan være relevant.
At søge hjælp behøver ikke betyde, at man allerede kender hele løsningen. Det kan ganske enkelt være det første skridt mod mere ro og stabilitet for både personen selv og familien omkring.
