Mistrivsel blandt unge kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle unge trækker sig fra familien og vennerne, mens andre bliver mere vrede, ængstelige eller mister interessen for skole og fritidsaktiviteter. For forældrene kan det være svært at vurdere, hvornår der er tale om en almindelig svær periode i ungdomslivet, og hvornår der er behov for mere støtte.
Det vigtigste er sjældent at finde én hurtig løsning. Ofte handler det i stedet om at være nysgerrig på, hvad der ligger bag den unges reaktioner, skabe stabile rammer og søge hjælp, hvis familiens egne ressourcer ikke længere er tilstrækkelige.
Hvad er tegnene på mistrivsel blandt unge?
Teenageårene indebærer naturligt store forandringer. Den unge bliver mere selvstændig, relationen til forældrene ændrer sig, og venner, identitet, skole og fremtid begynder at fylde mere.
Derfor behøver en periode med humørsvingninger eller større behov for privatliv ikke i sig selv at være tegn på alvorlig mistrivsel. Det er især ændringer, der varer ved eller påvirker flere dele af den unges hverdag, man som forælder bør være opmærksom på.
Det kan eksempelvis være:
- markant mere fravær fra skole eller uddannelse
- tilbagetrækning fra venner og familie
- manglende lyst til tidligere interesser
- store ændringer i søvn eller døgnrytme
- hyppige konflikter
- lavt selvværd og negativt syn på fremtiden
- vanskeligheder med at klare almindelige krav i hverdagen.
Der findes sjældent én enkelt årsag til unge og mistrivsel. Problemer i skolen, konflikter i familien, ensomhed, psykiske udfordringer og følelsen af ikke at passe ind kan påvirke hinanden.
Start med relationen frem for løsningen
Når man som forælder kan se, at ens barn har det svært, er det naturligt straks at forsøge at løse problemet. Men den unge har ikke nødvendigvis brug for ti gode råd som det første.
Det kan være mere værdifuldt at opleve, at der er en voksen, som lytter uden straks at dømme eller komme med en færdig løsning.
Prøv derfor at stille åbne spørgsmål. Hvad fylder mest lige nu? Hvornår er dagene sværest? Er der bestemte situationer, hvor den unge faktisk har det bedre?
Det giver et bedre udgangspunkt for at forstå, hvilken støtte den unge har brug for.
Den gode relation betyder ikke, at alle grænser skal forsvinde. Unge har fortsat brug for voksne, der kan tage ansvar og skabe rammer. Det gælder især, når hverdagen er blevet uoverskuelig. Her kan det også være relevant at arbejde mere bevidst med, hvordan man kan styrke sin position som forælder uden at gøre relationen til en konstant kamp.
Struktur kan skabe ro i en urolig periode
Når en ung mistrives, bliver helt almindelige ting let vanskelige. At stå op, spise regelmæssigt, komme i skole, passe aftaler eller få sovet kan pludselig kræve meget mere energi end tidligere.
Her kan faste og forudsigelige rammer være en hjælp.
Det behøver ikke betyde et stramt skema for hvert minut af dagen. Det kan være så enkelt som nogenlunde faste sengetider, fælles måltider, konkrete aftaler og tydelighed om, hvem der hjælper med hvad.
Små succeser er ofte mere værdifulde end meget store krav. Hvis den unge har været væk fra skolen i længere tid, er målet ikke nødvendigvis fuldt fremmøde fra mandag morgen. Første skridt kan være at få stabiliseret døgnrytmen eller møde op til enkelte timer.
Når familien har brug for hjælp udefra
Forældre kan spille en afgørende rolle, men de skal ikke nødvendigvis kunne løse alle problemer selv.
Hvis mistrivslen bliver ved, bliver værre eller påvirker den unges mulighed for at fungere i hverdagen, kan det være nødvendigt at inddrage andre. Det kan blandt andet være skole, kommune, egen læge, psykolog eller andre fagpersoner omkring den unge.
Det kan føles som et stort skridt at række ud efter professionel hjælp. Men nogle problemer kræver mere støtte, end én familie realistisk kan tilbyde alene. På Familie Forum kan du også læse mere om, hvorfor det kan være ansvarligt at erkende, når familien har brug for støtte.
Jo tidligere de relevante voksne får et fælles billede af situationen, desto bedre er mulighederne typisk for at skabe sammenhæng omkring den unge.
Når den unge har brug for andre rammer
I nogle familier er problemerne så omfattende, at støtte i hjemmet ikke er tilstrækkeligt.
I sådanne situationer kan kommunen sammen med familien og den unge undersøge andre muligheder. Det kan blandt andet handle om en anbringelse uden for hjemmet eller et opholdssted for unge, hvor den unge kan få mere hjælp.
