Alle familier oplever uenigheder. Det kan være diskussioner om skærmtid, lektier, oprydning, sengetider eller den måde, man taler til hinanden på. Når konflikterne bliver ved med at gentage sig og påvirker hele familiens trivsel, kan familieterapi være en måde at undersøge relationerne og de mønstre, familien er havnet i.
Konflikter er nemlig ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt. Men hvis de samme situationer igen og igen ender i vrede, frustration eller afstand, kan det være nyttigt at se mindre på, hvem der har ret, og mere på hvad der sker mellem familiens medlemmer.
Konflikten handler ikke altid om det, man tror
Forestil dig, at et barn ofte nægter at rydde op på sit værelse. Forældrene bliver irriterede, barnet bliver vredt, og diskussionen ender med råb og smækkede døre.
På overfladen handler konflikten om oprydning. Men under den kan der ligge noget andet. Barnet føler sig måske konstant kritiseret. En forælder oplever måske, at ingen respekterer de aftaler, familien laver.
Når de samme situationer gentager sig, kan alle begynde at forvente konflikten, allerede før den er startet.
Se på mønsteret frem for personen
I familier kan det være fristende at udpege én person som problemet. Det kan være teenageren, der altid bliver vred, barnet, der ikke hører efter, eller den voksne, der har kort lunte.
Ofte giver det mere mening at se på samspillet.
Hvad sker der lige inden konflikten? Hvordan reagerer de forskellige familiemedlemmer? Hvad sker der bagefter?
Når man ser på mønsteret frem for at placere skylden ét sted, bliver det lettere at finde nye måder at reagere på.
Skab plads til at blive hørt
En familie består af mennesker med forskellige behov. Det betyder også, at den samme situation kan opleves helt forskelligt.
Derfor kan det være hjælpsomt at skabe samtaler, hvor hvert familiemedlem får lov til at fortælle, hvordan situationen opleves, uden straks at blive modsagt.
Man behøver ikke være enig for at lytte. Bare det at føle sig hørt kan nogle gange tage noget af presset ud af en konflikt.
Målet behøver ikke være, at familien aldrig bliver uenig igen. Uenigheder er en naturlig del af familielivet. Det vigtige er at finde måder at være uenige på, hvor relationerne stadig føles trygge, og hvor alle oplever, at der er plads til dem.
